Grøntsagssuppe

De sidste par dage har min aftensmad bestået af denne nemme, kaloriefattige suppe. Selvom den nok ikke er så fotogen, så smager det efter min smag ganske fantastisk – jeg er vild med alle de grove grøntsagsstykker og den salte smag. Faktisk er suppen inspireret af en opskrift fra en af de såkaldte “suppekure” (som jeg IKKE kan anbefale, da man ikke får en sufficient kost på denne måde – og dèt er ikke sundt). Men som supplement til en varieret kost, kan man nemt spare nogle kalorier, hvis man spiser denne suppe til èt af dagens måltider. Jeg laver ofte liter af suppen, og så har jeg til et par gange aftensmad i løbet af ugen.

Ingredienser:

  • 1 løg
  • 1 tredjedel af et hvidkålshoved
  • ½ bundt blegselleri
  • 2 mellemstore gulerødder
  • 1 dåse flåede/hakkede tomater
  • 4 grøntsags-bouillonterninger
  • Vand så grøntsagerne er dækket

Fremgangsmåde:

  • Snit alle grøntsagerne i små tern og kom dem i en gryde (som kan indeholde ca. 2½ liter)
  • Kom vand i gryden så grøntsagerne er dækket af vand, tilsæt bouillonterningerne og lad det koge i ca. 10 minutter.
  • Kom herefter de flåede/hakkede tomater i suppen og lad det koge videre i ca. 5-10 minutter.

P6120526

4 thoughts on “Grøntsagssuppe

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s