Sådan overholder du dine nytårsforsætter.

Er en livsstilsændring en del af dine nytårsforsætter? Har du lyst til at starte med at træne eller ændre dine madvaner? Og har du planer om et vægttab i det nye år? Så kan det være, at du kan få lidt inspiration og motivation ved at læse med her :-)

For det første – hvorfor overhovedet overveje en livsstilsændring? De fleste forbinder en ændring af madvaner og opstart af træning med et vægttab og forbedring af kroppens fysiske udseende. Men ud over kroppens fysiske fremtoning, vil en livsstilsændring også føre mange andre gode resultater med sig. Her kan bl.a. nævnes øget energi, mentalt overskud, bedre humør og en flottere og friskere hud.

Men hvordan får man så ført sine livsstilsændringer ud i livet? Og hvordan holder man sig til sine nytårsforsætter uden at falde tilbage i gamle vaner?
Her er et par råd, som har hjulpet mig med at holde fast:

  1. Sæt et konkret og realistisk mål:
    Der er vigtigt at sætte sig et mål for, hvad man gerne vil opnå med sine livsstilsændringer. Undervejs er det en god ide, at have nogle delmål. På denne måde holder man motivationen oppe. Men vigtigst af alt er, at målet er realistisk. Hvis målet er alt for urealistisk eller for langsigtet, mister man overblik og gejst. ”Jeg vil tabe 5 kilo inden april” er langt mere konkret end fx ”jeg vil tabe mig” eller ”jeg vil i bedre form”. Så husk at være konkret og ikke at stille for høje krav til dig selv – tag små skridt ad gangen, så får du lettere succesoplevelser.
    tumblr_mfz7hcCh8Z1qe3oblo1_500  tumblr_lzkeqaq4In1qkavhwo1_250
  2. Motivation:
    Opbyg din egen indre motivation. Dette tager tid, for du skal virkelig mene det, for ikke at falde tilbage i gamle vaner. Husk at tro på dig selv – hvorfor skulle du ikke også kunne gøre det du gerne vil opnå? :-) Når det kommer til motivation er det med at bruge fantasien. Hvis du ønsker et vægttab eller en mere trænet krop, så tænk på hvordan du kunne se ud om det år (eller blot til sommer). Det kan også være en motivationsfaktor at læse om motion, ernæring og lignende, samt at gemme billeder på sin computer eller mobil, som kan motivere en (evt. et billede af hvordan du engang har set ud).
    tumblr_mg0j3pmlco1r82psfo1_500  tumblr_mg1b36mIbm1rbbxbro1_500
  3. Start evt. stille op:
    For nogle kan det være en hjælp, at starte en livsstilsændring stille og roligt op. Det vil sige, at man fx starter med at skære sukkerholdige drikkevarer væk fra kosten. Det kan tit også være en fordel at starte op med at dyrke motion frem for at starte med at skære noget væk fra kosten – det giver en mere positiv start (og der er større chancer for, at du bliver ved med at holde fast i motionsvanerne).
    tumblr_mc15sdsqyq1riwrl7o1_500  tumblr_mfyqrayAhw1s290w8o1_500
  4. Det tager tid!:
    Gør det klart for dig selv, at du ikke kan se ændringer over-night. Der er desværre ikke mirakelkure eller hurtige genveje. Chancen for at opretholde et varigt vægttab er også betydelig større, hvis du taber dig langsomt. Det tager tid – men det er det hele værd.
    57069120248627279_0zLZ5rBP_c_large  rwgwrgwrg
  5. Mærk efter:
    Husk at mærke efter om du virkelig er sulten eller om du bare er lækkersulten. Mange kommer til at overspise, fordi de ikke mærker efter i sin krop. Tørst kan også forklæde sig som sult, så derfor er det en god ide at drikke et stort glas vand, når du føler dig sulten, for at se, om det i virkeligheden er noget helt andet det drejer sig om ;-)
    tumblr_mboenfW0K91rxtlfto1_500  tumblr_mfjcj3WuT11rpglsqo1_500
  6. Cheat-day:
    Vælg en dag om ugen, hvor du giver dig selv lov til at spise/drikke hvad du har lyst til. Dette gør det hele meget nemmere, hvis man fx som jeg, er helt syg med chokolade ;-)
    tumblr_mfzd1nQpll1qf76opo1_500  hbhb
  7. Sundere alternativer:
    Tøm køkkenskabene og køleskabet for usunde ting og lad sunde alternativer og sunde snacks flytte ind. Hvis du ikke har usunde fødevare i nærheden, er det også lettere ikke at blive fristet af dem. I denne forbindelse er det også nyttigt ikke at handle ind, når man er sulten – i sådanne tilfælde kommer man ofte til at købe for meget og forkert ind.
    Et andet tip er, at man skal finde sunde alternativer til den slags mad man kan lide. Jeg er for eksempel ikke fan af kun at leve af grøntsager – det ville jeg aldrig kunne holde. Jeg spiser kun mad, som jeg synes smager godt, og jeg er sikker på, at alle kan finde sundere alternativer til deres livretter :-)
    tumblr_mg1whbbOJ61s2sxizo1_500  tumblr_mg0ka17QjN1qbih6so1_500
  8. Motion:
    Dyrk den form for motion, som du synes er sjovest – på denne måde bliver det en vanesag i stedet for en sur pligt. Når du kan glæde dig til fx løbeturen eller styrketræningen så er du kommet rigtig langt.
    Hvis ikke man er så glad for at træne, kan man fx tage cyklen i skole eller på arbejde, så det bliver en mere naturlig del af hverdagen (og så spare man også en masse penge, kan jeg hilse og sige ;-)). Der er nogle der har det bedst med at træne sammen med en ven eller veninde, og nogle har nemmere ved at komme af sted, hvis de går til holdtræning (læs: mig!), så det er bare at prøve sig lidt frem og se hvad der fungerer bedst for netop dig.
    Et andet tip er, at du kan belønne dig selv med lækkert nyt træningstøj og udstyr. Hvis du føler dig lækker og godt tilpas i dit træningstøj, kan det være nemmere at komme af sted til træning.
    tumblr_mdlv3mh2MJ1rl8hpuo1_400  tumblr_mg1mz2tdY01s290w8o1_500
  9. Op på hesten igen:
    Hvis du skulle falde i og genoptage gamle vaner, så er det vigtigt, at du ikke slår dig selv oveni hovedet og lader en skyldfølelse ramme dig – det er bare op på hesten igen og være stolt af hvad du allerede har opnået.  Hvert forsøg giver dig værdifulde erfaringer om, hvilke problemer du støder på og hvordan du kan komme videre igen.
    tumblr_mcqp7zTmlA1rnkfr8o1_500  tumblr_mfv2hziL7Q1rm6vo7o1_500

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s