To feel good in your own skin

Jeg er blevet spurgt, om jeg ikke ville lave et indlæg om, hvordan min kostomlægning har påvirket mig – og selvfølgelig vil jeg det :-)
Jeg lagde min kost om i august 2012, hovedsageligt for at være god ved mit helbred, men også for at tabe nogle af de ekstra kilo, som jeg synes, at jeg rendte rundt med. Faktisk har jeg netop nået et vægttab på 10 kilo siden i sommers.
Det er lidt et svært emne at skrive om, da der ofte er delte meninger om vægttab. For mig er det ikke et spørgsmål om at tabe mig, for at blive så tynd som muligt, men nærmere et spørgsmål om at føle sig tilpas, tilfreds og sund – to feel good in my own skin. Dette er vigtigt for mig at understrege, da dette indlæg ikke skal misforstås som en opfordring til at andre piger om, at de skal tabe sig. Der er desværre alt for mange, som har et forvrænget og usundt forhold til mad og motion (jeg har selv arbejdet med spiseforstyrrede piger i løbet af min sygeplejerskeuddannelse), og det er absolut ikke sådanne referencer jeg har, når jeg skriver om mit vægttab.
Jeg er hverken fanatisk eller hysterisk omkring min kost, og giver mig selv lov til at spise hvad jeg vil, når jeg er til sammenkomster og arrangementer af forskellige slags. Det jeg har haft fokus på er, at spise fødevare, som er gode for kroppen, og undlade fødevare, som ikke gør noget godt for kroppen. Som eksempel forsøger jeg at undgå E-numre og andre skadelige tilsætningsstoffer. Jeg forsøger også at undgå for mange kulhydrater, for at undgå store udsving i mit blodsukker. Jeg er ikke fedtforskrækket, men skelner mellem sunde og usunde fedtsyrer. Det handler altså i bund og grund om en sundere livsstil og ikke om en diæt som sådan :-)
Ud over min kostomlægning har jeg de sidste par måneder gået til spinning 3-4 gange om ugen. Jeg elsker denne træningsform, da jeg får pulsen op og føler, at jeg virkelig får brugt min krop.
Jeg har det rigtig godt for tiden, fyldt med energi og overskud og jeg føler mig stærk og sund både på ydersiden og indersiden :-) Før i tiden var jeg ofte ramt af sygdom og forkølelser, men indtil videre er jeg ikke blevet ramt af så meget som en mild snue (7-9-13, nu bliver jeg sikkert forkølet!) ;-)

3
Jeg håber dette indlæg var svar nok på spørgsmålet om min kostændring – ellers må I meget gerne kommentere indlægget, hvis I har spørgsmål – så vil jeg forsøge at svare, så godt jeg kan :-)

14 thoughts on “To feel good in your own skin

  1. Hvor er du sej! – og så ser du da bare super godt ud (som du nu også gjorde før, skal ikke misforstås )

    Kram

  2. Hvor er du god! – er der noget bestemt du har spist og slet ikke spist? selvom du har beskrevet det godt i indlægget – og hvad med at gå i byen?
    tager hatten af for dig!!

    • Tusind tak for den søde kommentar Josephine :-)
      Jeg har så vidt muligt undgået alt brød (på nær knækbrød), pasta, ris, mejeriprodukter med højt fedtindhold (som fx smør, ost osv) og kød (ud over kylling og fisk) – og selvfølge alt hvad der hedder junk og søde sager har jeg undgået (mørk chokolade har jeg spiser jeg dog lidt af, når jeg forkæler mig selv ;-)).
      Det der var sværest var egentligt at undvære brød og pasta, da jeg har en svaghed for det italienske køkken, men nu savner jeg det faktisk ikke mere i min hverdag – og glæder mig over, at jeg kun spiser det, når det står på menuen, når jeg spiser ude :-).
      Mht alkohol så må jeg tilstå, at jeg ikke har skåret ned på byture. Det jeg istedet har gjort er at holde mig til vodka og danskvand (evt. med lidt hyldebærsaft i – jeg har købt noget med 0 kcal i, men en frygtelig masse E-numre!).
      Håber der var svar nok :-) og tak fordi du læser med.

      • Mere end svar! og hvor er du god! – har nemlig selv prøvet samme vej, men det er svært at holde det ved lige synes jeg – når du, som du os selv gør .. elsker mad med brød, pasta også videre – men det er selvfølgelig en vanesag, også nyder man det jo også kun mere når man så en sjælden gang får det! :-)
        og mørk chokolade, og byture – det er fedt du stadig har forkælet dig selv, og tabt dig! u go girl!

      • Tak, hvor er du sød ;-)
        Jeg har prøvet at tabe mig i mange år, så er også helt overrasket over, at det er gået så stærkt denne gang. Men jeg tror virkelig, at det er et spørgsmål om at tælle kalorier og vælge sunde alternativer, som man selv synes smager godt (jeg er f.eks. ikke fan af alt for mange grøntsager, men så spiser jeg noget andet, som også er sundt) – og huske at forkæle sig selv en gang imellem, så det hele ikke bliver for surt ;-)

  3. Heej Pernille. Sikke en spændende blog du har!
    Det er virkelig flot at du har tabt dig så meget. Du ser strålende ud :-)
    Hvis det ikke er en hemmelighed, hvor høj er du og hvor meget vejer du nu? :)

    • Hej Katerina :-)
      Tusind tak! Sikke en sød kommentar :-)
      Jeg er en høj pige på 175 cm og vejer nu 59 kg (men mangler stadig et par kilo før jeg er tilfreds).
      Mange tak fordi du læser med! :-)

  4. Du var både smuk før og er det så sandelig også nu :) Utroligt der er 10 kilo til forskel! Jeg kæmper med motivationen og kostomlægningen til at kunne tabe mig 5 kg….

    • Tusind tak Ida Marie, det var sødt skrevet :-)
      Jeg håber min blog kan være med til at give dig lidt motivation og lidt inspiration mht ernæring :-)
      Tak fordi du læser med, det er jeg super glad for!

      • Vil meget gerne høre mere med hensyn til din kost, så det glæder jeg mig til at læse med om :)
        Og det var da så lidt :) Det er jo en rigtig fin side du har fået stykket sammen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s