Pause…

Som I nok har lagt mærke til, har jeg været meget fraværende på bloggen den sidste tid. Jeg bliver nødt til at holde en pause på ubestemt tid, af personlige årsager. Jeg lader bloggen “stå åben”, da jeg kan læse, at der er nogle af jer, som bruger opskrifterne i det daglige.
Tak for opbakningen so far – I har været så søde og inspirerende at blogge for :-)

Hjemvendt fra ferieparadis.

Så er jeg hjemme igen efter nogle dejlige dage i Cala D’or på Mallorca. Vejret var, ligesom området, meget lækkert – og kan klart anbefales! Heldigvis ser det ud til at det gode vejr fortsætter her i Danmark, så man også kan nyde de danske strande ;-)

P7090630
P7100720
P7100647

SONY DSC
P7100710
P7110741

P7150814

Grøntsagssuppe

De sidste par dage har min aftensmad bestået af denne nemme, kaloriefattige suppe. Selvom den nok ikke er så fotogen, så smager det efter min smag ganske fantastisk – jeg er vild med alle de grove grøntsagsstykker og den salte smag. Faktisk er suppen inspireret af en opskrift fra en af de såkaldte “suppekure” (som jeg IKKE kan anbefale, da man ikke får en sufficient kost på denne måde – og dèt er ikke sundt). Men som supplement til en varieret kost, kan man nemt spare nogle kalorier, hvis man spiser denne suppe til èt af dagens måltider. Jeg laver ofte liter af suppen, og så har jeg til et par gange aftensmad i løbet af ugen.

Ingredienser:

  • 1 løg
  • 1 tredjedel af et hvidkålshoved
  • ½ bundt blegselleri
  • 2 mellemstore gulerødder
  • 1 dåse flåede/hakkede tomater
  • 4 grøntsags-bouillonterninger
  • Vand så grøntsagerne er dækket

Fremgangsmåde:

  • Snit alle grøntsagerne i små tern og kom dem i en gryde (som kan indeholde ca. 2½ liter)
  • Kom vand i gryden så grøntsagerne er dækket af vand, tilsæt bouillonterningerne og lad det koge i ca. 10 minutter.
  • Kom herefter de flåede/hakkede tomater i suppen og lad det koge videre i ca. 5-10 minutter.

P6120526

Femina Kvindeløb

I går aftes stod den på Femina Kvindeløb i Aalborg. Solskinsvejret ville ingen ende tage, og det gjorde ruten på 5 kilometer i kuperet terræn meget smuk og fik humøret helt i top. Jeg har tidligere snakket om, at jeg ikke er god til at løbe pga. ledproblemer, så jeg var ovenud tilfreds med min indsats, selvom min tid ikke blev god ;-) Alt i alt var det en rigtig hyggelig aften med min søster og min mor, som også deltog i løbet. Størst af alt var dog at se min fantastiske faster, som kæmper mod cancer, gennemføre ruten – så sejt og beundringsværdigt!

loeb_aalborg_6
(Billedet er lånt fra Feminas hjemmeside. Her ses skønne Anne Bech stå for opvarmningen)
581848_10201380442817368_1933550496_n972273_10201128371513569_1368133759_n
(Verdens sejeste faster!)
2013-05-30 2r0
2013-05-30 rr20
2013-0f5-30 20
2013-05-30 20
(Noget af indholdet fra de lækre goodiebags)

Idé til nem og hurtig aftensmad

Jeg går ind for nem mad, da jeg ikke er en haj i køkkenet ;-) Her kommer lige en af de aftensmadsretter, som ofte ryger over disken herhjemme – det kan jo måske inspirere nogle af jer, hvis I synes, at det er svært at finde på aftensmadsretter :-)
Retten består simpelt af en blandet salat med kødsovs på :-) Pastasovsen er købt på glas (dovenskab!), men er dog økologisk. Nemt-nemt-nemt, SU-venligt og kulhydratfattigt :-)
collage

Blåbær-banan-muffins.

Jeg bliver lige nødt til at dele denne opskrift med jer – den er bare så god! Disse muffins smager især rigtig dejligt dagen efter, at de er blevet lavet :-) Opskriften er inspireret af en opskrift fra Foodiesnfashions blog.

Ingredienser (til ca. 6 muffins):

  • 175 gram modne bananer (det svare ca. til 3 små bananer)
  • 1 æg
  • 35 gram speltmel
  • 15 gram grovvalsede havregryn
  • 60 gram skyr
  • 15 gram rørsukker
  • Vaniljekorn fra ½ vaniljestang
  • ½ tsk. natron
  • ½ tsk. bagepulver
  • 6-8 blåbær pr. muffin

Fremgangsmåde:

  • Rør de moste bananer sammen med ægget og skyren.
  • Tilsæt herefter alle de tørre ingredienser til de våde ingredienser, og rør godt rundt.
  • Kom massen i siliconeforme og læg 6-8 blåbær på toppen af hver muffin (de kan godt forsvinde lidt ned i kagen, da de hæver i ovnen).
  • Bag i ovnen i ca. 25 minutter ved 175 grader.

P5080404 P5080407 P5080410 P5080411

Colourful breakfast.

God formiddag på bloggen!
Jeg vil lige smide et par billeder ind af min morgenmad her til morgen. Faktisk ser min morgenmad lige for tiden ofte således ud :-) Jeg elsker at starte dagen op med bær og frugt, og man kan ikke andet end at blive glad, når man ser de flotte farver på tallerkenen :-)
På billederne ses en skål Cheasy A38 med lidt All Brans, friske blåbær, rosiner, tranebær, morbær og gojibær. Hertil spiser jeg ofte en halv grapefrugt :-) Ud over, at denne morgenmad smager himmelsk, så indeholder bær en masser sunde stoffer, der blandt andet nedsætter risikoen for en lang række sygdomme som fx hjertekarsygdomme, diabetes og cancer.

P5100394 P5100396
P5100398